Hvad: Medieklassen
Hvor: Næstved - Hvor lang tid: 3 år

Her kan du læse om markedsorienteret medielinje (Medieklassen)

Din retning hvis...

du ser dig selv i en fremtid med medier og kommunikation. Du kan se dig selv som kommende forhandler eller kommunikator i en national eller international virksomhed eller organisation. Måske indebærer fremtiden noget med reklamer eller film, eller du drømmer om en fremtid som økonom eller jurist. Under alle omstændigheder har du fokus på viderestudier i et internationalt miljø, hvor sprog, kommunikation og økonomi mødes.


I denne studieretning får du en grundlæggende viden og indsigt i virksomheden og dens måde at fungere på i ind- og udland. Hvordan arbejder virksomheden, når den sælger sine produkter i udlandet? Hvordan finder den frem til den rigtige målgruppe, og hvordan kommunikerer virksomheden med den? Du vil samtidig komme til at arbejde med globale temaer, og hvordan såvel virksomhederne som samfundet i øvrigt forholder sig til disse.


Studieretningen udbydes med mulighed for fransk, spansk, kinesisk eller tysk ved siden af engelsk. Desuden er der gjort plads til at læse mediefaget på B-niveau.

Studieretningsfag specielt for medieklassen:

AFSÆTNING A - INTERNATIONAL ØKONOMI A - MEDIEFAG C

Se alle de øvrige fag i hhv. Grundforløbet og Studieretningsforløbet.

 

Her kan du læse om grundforløbet på hhx-uddannelsen

De gymnasiale uddannelser består af to forløb: grundforløbet og studieretningsforløbet. Grundforløbet skal sikre en så god overgang som mulig fra grundskole til hhx både med hensyn til fag og studiemetoder. Studieretningsforløbet skal sikre, at eleven bliver gjort til studerende og ordentligt klædt på til videre uddannelse.


I grundforløbet undervises alle i følgende fag: Engelsk, Dansk, Matematik, Fremmedsprog, Samfundsfag og Studieområdet Del 1, som består af tværfaglige forløb i erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, sprog og kultur.


I Studieretningsforløbet undervises fortsat i fællesfagene, men nu også i de særlige studieretningsfag, profilfag og valgfag, Studieområdet Del 2 består af Erhvervscase på 2. år og Det internationale område på 3. år.

GRUNDFORLØBET (½ ÅR):

Grundfag:
Engelsk, Dansk, Matematik, Fremmedsprog, Samfundsfag og Studieområdet Del 1.

Studieområdet Del 1 - tre tværfaglige hovedområder:
Erhvervsøkonomi
Samfundsøkonomi
Sprog og kultur

 

Her kan du læse om studieretningsforløbet på hhx-uddannelsen

STUDIERETNINGSFORLØBET (2½ ÅR):

STUDIEOMRÅDET DEL 2 OG 3:
Erhvervscase og det internationale område (dio).

HHX FÆLLESFAG: Samfundsfag C, Samtidshistorie B, International
økonomi B, Virksomhedsøkonomi B, Afsætning B, Erhvervsret C og 2,
Fremmedsprog B/C, Dansk A, Matematik C og Engelsk A.

STUDIERETNINGER: Se de udbudte fagkombinationer af de tre studieretningsfag her.

SKRIFTLIGT ARBEJDE: Ved siden af almindeligt skriftligt arbejde i fagene er der løbende tværfaglige projekter afsluttende med studieretningsprojektet på 3. år.

VALGFAG: Psykologi C/B, Mediefag C/B, Retorik C, Kulturforståelse C/B, Organisation C,
Filosofi C, Innovation C/B, Finansiering C, Markedskommunikation C, Matematik
B/A, Samfundsfag B og It A/B, Tysk A og Fransk A.

 

 
 
HHX kan du tage i både Næstved, Vordingborg og Ringsted. Selvom det er den samme handelsgymnasieeksamen i sidste ende, så udbyder vi 17 forskellige studieretninger du kan vælge i mellem.

Se udbuddet af studieretninger hér: