Skoleleder Camilla Hoffmann udtaler:
Løsningsseminar - Et redskab til det gode
arbejdsmiljø
Baggrund
I foråret 2008 tog tre afdelinger fra Ellehøjskolen på et 24 timers
seminar for at være sammen og arbejde med at skabe et fælles
billede af deres skole. Udgangspunktet var en analyse af det
psykiske arbejdsmiljø. Ledelsen oplevede et stort behov for at
komme videre sammen med medarbejdergruppen og se lys forude.
Løsningsseminar -formål og metode
Underviserne på løsningsseminaret havde påtaget sig opgaven med at
vende medarbejdere og ledelses opmærksomhed fra det, der ikke
virker, til det vi ønsker, og det der virker.
Alle startede med et fremtidsværksted, som handlede om at skabe
fælles visioner for Ellehøjskolen, med særlig fokus på den enkelte
afdeling. I løbet af seminaret blev fremtidsvisionerne til konkrete
aktiviteter, lige til at gå i gang med, når vi kom hjem. Der var
stor fokus på vi-følelse i stedet for os og dem, og fokus på at
skolen er en sammenhængende organisme, hvor vi alle har forskellige
roller, vi hver især udfylder.
Underviserne arbejdede anerkendende og tog udgangspunkt i
opdelingen af ting, vi ikke kan ændre, ting vi kan forsøge at
påvirke, og de ting vi selv kan ændre - med fokus på den sidste
del.
Løsningsseminar - resultat
Da vi forlod seminarierne, var der ingen tvivl om, at alle
medarbejdere havde fået en meget positiv oplevelse, og havde fokus
på at han/hun har stor betydning for skolens fremtidige udvikling
og sin egen og kollegers oplevelse af det psykiske
arbejdsmiljø.
Vi havde alle helt konkrete aktiviteter, der skulle hjem og
igangsættes - og vi er i gang! Alle team har udvalgt sig egne mål,
som de vil arbejde med i den kommende tid.
Vi fik lige den rigtige kick-start på det helt rigtige
tidspunkt!