”Naturdagen” - en udviklingsproces for Park & Natur

Vordingborg Kommune valgte BusinessCenteret til udviklingsprocessen

Taget på Medborgerhuset i Vordingborg lettede næsten, da 50 medarbejdere og ledere fra Natur rundede deres første "Naturdag" af med en øvelse om arbejdsglæde.

En "frivillig" var sendt uden for døren, og da han kom ind igen klappede, trampede, hujede og piftede alle for at byde ham velkommen på arbejde.

Dagen var startskuddet til et forløb, hvor alle i Park & Natur har arbejdet med at gøre kommunens værdier konkrete og omsætte den nye driftsplan til praksis.

BusinessCenteret fra ZBC har bistået Park & Natur med udviklingsprocessen.


Målene med forløbet har været, at:

  • Lære hinanden bedre at kende
  • Skabe en fælles forståelse af driftsplanen og arbejde konkret med den
  • Arbejde med værdierne
  • Formulere spilleregler for de selvstyrende grupper.


"De mål har vi nået,"
fortæller driftsleder Michael Kruse Jepsen, og fortsætter:
"Park & Natur i Vordingborg kommune bad BusinessCenteret om hjælp til implementering af vores nye driftsplan samt kommunens værdier i forbindelse med indførelsen af værdibaseret ledelse."


Arbejdsglæde
"Vi har i den forbindelse oplevet, at medarbejdernes skepsis overfor både driftsplan og konsulenter er blevet vendt til en positiv og imødekommende holdning, som vi er meget glade for.

Efter ganske få gange blev humøret vendt, og vi har overvejende oplevet positive tilbagemeldinger."


Om Park & Naturs uddannelsesforløb
Alle medarbejdere skal igennem et forløb over 8 måneder, hvor der bl.a. arbejdes med kommunens værdier, fælles spilleregler og respekt for hinandens forskelligheder.