Novenco fik forbedret samarbejde og kommunikation gennem forløb fra BusinessCenteret
Den Næstved-baserede virksomhed Novenco, der producerer
ventilations- og brandslukningssystemer til store dele af verden,
tilrettelagde i november 2004 et uddannelsesforløb, hvor samarbejde
og kommunikation var omdrejningspunktet. Tom Schougaard, Human
Ressource Director hos Novenco, er meget tilfreds med samarbejdet
og dets resultater.
Medarbejdermåling
"Vi gennemførte en medarbejdermåling og fandt det
nødvendigt at styrke samarbejdet og optimere kommunikationen
imellem kolleger og afdelinger. Vi ville desuden klæde vores
timelønnede godt på til at indgå i dialog med deres ledere omkring
deres hverdag."
Skeptisk start
"Der var indledningsvis en del skepsis blandt nogle
medarbejdere. Men da det første hold kom retur fra
uddannelsesforløbet og begyndte at dele deres oplevelser med
kollegerne forsvandt skepsis.
Alle ville pludselig af sted - også selv om vi havde travlt. Vi
oplevede, at tillidsmændene lagde et positivt pres på virksomheden
for at sikre, at alle kom af sted. Det må siges at være en
succes.
Det var også en fornøjelse at høre kursisterne tale meget
rosende om instruktørerne fra handelsskolen. I flere tilfælde blev
der fra holdene samlet ind til afskedsgaver til instruktørerne i
form af vin og blomster. "
Mere åben dialog
"Vi har fået en mere åben dialog mellem kollegerne og
afdelingerne, og mellem medarbejderne og ledelsen. Ledelsen var med
på alle forløbene."