Værdier og holdninger
ZBC skal uddanne og videreuddanne unge
og voksne. Samtidig skal vi udvikle organisationen, således at den
hele tiden bliver bedre og bedre til at løse sin opgave, hele tiden
er i overensstemmelse med sin vision og hele tiden er på vej i den
retning, skolens mission og strategier angiver.
Arbejdet bygger på værdier, som medvirker til,
at opgaven løses på den måde vi ønsker det.
Værdierne præger den måde, vi opfatter os selv
på, den måde, vi opfattes på af andre, den præger alle vore
relationer indadtil og udadtil. I vores Ledelsesgrundlag er nedfældet følgende
værdisæt:
Ildhu og vedholdenhed
Vi vil med ildhu være med til at skabe
fremtiden gennem en engageret og målrettet adfærd. Vi vil være
proaktive og hele tiden med vedholdenhed arbejde
for at skabe gode relationer og resultater til gavn for
fællesskabet.
Professionalisme
Vi vil være kendt for vor professionalisme og
kompetente evne til på alle områder og i alle opgaver at finde de
bedste løsninger og opnå de bedste resultater.
Fællesskab og ansvar
Det er vores klare opfattelse, at de bedste og mest holdbare
resultater opnås gennem et frugtbart samarbejde i et stærkt
fællesskab. Vi vil samarbejde på måder, hvor alle
bidrager og tager ansvar for at medvirke til at
skabe et givende og udviklende arbejdsfællesskab til gavn for
alle.
"at have hjertet med"
Vi har hjertet med i alle vores opgaveløsninger
og i vores relationer til omgivelserne. Lærelysten kommer når
vi har hjertet med og når der i fællesskabet udvises en varm og
humoristisk ånd.
Åbenhed og respekt
Åbenhed og god kommunikation er en forudsætning
for, at vi kan løse vores opgaver på en måde, som vækker tillid og
respekt. En demokratisk ånd og enighed om
spillereglerne giver et stærkt og virkningsfuldt udgangspunkt for
en moderne og udviklingsorienteret uddannelsesinstitution.