Alt om AMU på ZBC

Opfølgningsplan
ZBC foretog i 2008 en selvevaluering af skolens AMU-aktiviteter i forbindelse med Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) evaluering af arbejdsmarkedsuddannelser. Yderligere information om selvevalueringen og EVA's rapport: Nyt AMU - med fokus på kompetencer og fleksibilitet kan findes på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside. Som en opfølgning af denne evaluering har de selvevaluerende uddannelsesinstitutioner udarbejdet en plan for opfølgning på evalueringens anbefalinger til institutionerne.

ZBC har udarbejdet handlingsplaner på baggrund af anbefalingerne fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Bestyrelse og ledelse
ZBC har altid strategisk prioriteret AMU, dels fordi skolen har nogle spidskompetencer indenfor blandt andet Kundecenter- og detailbranchen og dels i forhold til udvikling af AMU kurser.
Skolen har ca. 35 medarbejdere fuldtidsbeskæftiget indenfor AMU-området og lederen af skolens BusinessCenter sidder med i skolens strategiske ledergruppe.
Skolens AMU-aktiviteter drøftes minimum to gange årligt på bestyrelsesniveau, og områdedirektøren holder løbende driftsmøder vedrørende AMU. AMU drøftes desuden jævnligt på skolens strategiske ledergruppemøder.
Skolen udarbejder og reviderer skolens udbudspolitik en gang årligt, og politikken drøftes og godkendes derefter af bestyrelsen.
Undervisning og administration på efteruddannelsesområdet kræver i de fleste tilfælde andre kompetencer end på ungdomsuddannelserne. Derfor sikrer skolen en stor erhvervskompetence hos medarbejderne/underviserne indenfor AMU-området. Desuden arbejder ledelsen målrettet på løbende kompetenceudvikling af underviserne og administrative medarbejdere.
Skolens ledelse tilpasser løbende organiseringen omkring udbud af AMU-aktiviteter til at matche den aktuelle efterspørgselssituation på markedet.

Samarbejde med virksomheder, netværk, Jobcentre, vejledningsnetværk, LUU m.m.
ZBC har på alle niveauer et stort netværk i forhold til virksomheder, offentlige som private og øvrige samarbejdspartnere.
Skolen arbejder med opsøgende arbejde via uddannelseskonsulenter i forhold til konkrete spidskompetencer indenfor detail, kundecentre, offentlige virksomheder og produktionsvirksomheder. Derudover er ZBC projektleder på 1indgang.dk (vejledningsnetværk) i vores område og opsøger aktivt alle SMV'er i området. Skolen anser samarbejdet med lokale uddannelsesudvalg (LUU) som særdeles vigtigt. Både i forhold til kontakt til det lokale og regionale samarbejde, men også som sparringspartner i forhold til fastholdelse og fornyelse af AMU-aktiviteterne, fagligt som alment.
Skolen samarbejder desuden med jobcentrene med særdeles gode resultater. Skolen arbejder målrettet med Individuel kompetenceafklaring (IKV) i forhold til relevante målgrupper.
Skolen samarbejder aktivt med medarbejderorganisationer (HK, 3F m.fl.) og arbejdsgiverorganisationer (Dansk Erhverv, Dansk industri m.fl.) med henblik på at optimere skolens udbud af AMU.

Udbud
Skolen promoverer sine AMU-aktiviteter dels via skolens hjemmeside dels via brochuremateriale, dels via vidar, samt deltager i skolens ordinære og ekstraordinære aktiviteter, såsom karrieredage m.m.

Kvalitet
Evaluering af AMU-aktiviteterne bygger på AMU-Vis kvalitet, og indgår i skolens samlede kvalitets- og selvevauleringsprogram. Ud fra resultaterne opstilles mål og udformes handlingsplaner med henblik på hele tiden at udvikle skolens udbud for at leve op til de tendenser kursisterne og virksomhederne giver udtryk for.

 

Evaluering af kvaliteten i forhold til arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er samlet i et fælles system for alle udbydere af AMU-uddannelse - nemlig viskvalitet.dk.

Alle, der deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse bliver bedt om at evaluere deres uddannelse i dette system. Det samme bliver en stikprøve af de virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelse.

Alle brugere og ikke-brugere skal kunne se de overordnede resultater. De daglige brugere har derudover adgang til alle detaljerne. Denne løsning er valgt, fordi en større gennemsigtighed og åbenhed omkring uddannelserne er med til at gavne en konstruktiv dialog om arbejdsmarkedsuddannelserne og dermed kvaliteten af dem.

Neden for finder du gennemførselsprocenter opmålt pr. kvartal

2010

 

1. kvartal 2010

2. kvartal 2010

3. kvartal 2010

4. kvartal 2010

 

2009

1. kvartal 2009

2. kvartal 2009

3. kvartal 2009

4. kvartal 2009

På hjemmesiden viskvalitet.dk kan resultaterne ses ved at klikke på "Resultatoversigter" øverst på siden. Det er ikke muligt at se resultater, hvis færre end 35 kursister har svaret på deltagerevalueringen på en arbejdsmarkedsuddannelse, eller 5 virksomheder har svaret på en tilsvarende virksomhedsevaluering.

 

Deltagernes evaluering af Arbejdsmarkedsuddannelserne 2009

Kursisttilfredshed

Skolens gennemsnit fordelt på spørgsmål

Skolens gennemsnit fordelt på uddannelsesområder

Skolens gennemsnit fordelt på mål

 

Se oversigt over udlagt undervisning mellem ZBC og øvrige skoler her.

 



 

 

 

Deltagergebyr:
590,- eller 880,- pr. uge afhængig af kursustype (2011 priser) for deltagere der ikke har en videregående uddannelse. Såfremt du har en videregående uddannelse kan du kontakte os for pris. Ændringer fra ministeriet forbeholdes.

Forplejning:
Der kan købes forplejning i skolens kantine.

VEU-godtgørelse:
Der kan opnås lønrefusion (VEU-godtgørelse) efter gældende regler, hvilket i 2011 er kr. er 613,- svarende til 80 % af dagpenge satsen.

Der kan opnås transportrefusion efter gældende regler.

Afmeldegebyr:
Ved udeblivelse fra uddannelsens første dag betales 2.500 kr.
Ved framelding senere end en uge før uddannelsens første dag betales 1.500 kr.

Arbejdsgiveren fritages fra at betale afgift:

  • Hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at udeblivelse eller framelding skyldes et forhold, der i medarbejderens ansættelsesforhold er lovligt forfald.
  • Hvis en arbejdsgiver erstatter en udeblevet eller frameldt medarbejder med en anden.
  • Hvis uddannelsen aflyses på uddannelsesstedets foranledning.


Tillægsydelser:
Ekstraomkostninger i forbindelse med virksomhedernes særlige ønsker til fleksible afholdelses- og tilrettelæggelsesformer m.v. kan opkræves efter særlig aftale med virksomheden.

Betaling for uopfyldte hold:
Såfremt holdet ikke er fyldt op kan der tidligst 5 hverdage før afholdelse indgås aftale om betaling af de manglende pladser jfr. aftale med skolen.

 

Tilmelding:
Det skal samtidigt indskærpes, at de nye regler om digitalisering af AMU-tilmeldingsproceduren, der trådte i kraft 1. januar 2010, indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsgivere er forpligtet til at anvende digital tilmelding via portalen www.efteruddannelse.dk.